Skøn reliefhæklet pung, der kan hækles i forskellige kraftige garnkvaliteter. En af mine mest populære opskrifter.
Opskriften indeholder masser af billeder og trin-for-trin vejledninger. Inkl. syvejledning til indvendigt for.
Det skal du bruge:
- Kraftigt garn i valgfri kvalitet og tykkelse. Bomuldsblandinger med løbelængde 75-90 meter/50 gram er velegnede. Der skal bruges 2 nøgler garn, hvis du vælger den garntype. Alternativt kan du hækle med 2 tråde tyndere garn.
- Hæklenåle. Til selve pungen anbefaler jeg, at du benytter en hæklenål, der er ½ mm mindre end den anbefalede størrelse til garnet. Til pyntekanten benyttes en hæklenål, der er 2 mm større end nålen l selve pungen (fx 4 mm og 6 mm).
- Stof til for (2 x pungens størrelse) og lynlås (min. 5 cm længere end pungen).
- Saks og stoppenål (til hæftning af garnender).
- Symaskine, knappenåle, synål og sytråd (matchende lynlåsens farve).
Kan udelades:
- Tyndt garn og knapper til pynteblomster.
- Træperler, splitring og snor til lynlåsen.
Færdig størrelse (vejledende mål):
Med hæklenåle 3 og 5 mm: Ca. 12 x 19 cm.
Med hæklenåle 4 og 6 mm: Ca. 15 x 23 cm.
Med hæklenåle 5 og 7 mm: Ca. 18 x 29 cm.