Den mosaikhæklede Aztec flaskeholder er et hurtigt lille hækleprojekt, der kan varieres i det uendelige, og den er virkelig praktisk for dig, der gerne vil have en flaske vand med på tur, men ikke har lyst til at bære den i hånden.
Højde ca. 18 cm, diameter ca. 7 cm. Passer til langt de fleste 1/2-liters flasker.
Opskriften indeholder masser af billeder, og du bliver guidet gennem hele processen trin for trin.
Bemærk at der i opskriften er benyttet merceriseret bomuldsgarn, som er lidt kraftigere og mere slidstærkt og smudsafvisende end almindeligt 8/4-bomuldsgarn. Hvis du benytter en anden garntype end den beskrevne, vil den færdige flaskeholder få et andet udtryk og en anden størrelse.
DET SKAL DU BRUGE:
Merceriseret bomuldsgarn (125 m/50 gram).
Hæklenål 2½ mm og nål til endehæftning.
Ca. 140 cm flettet snor (tykkelse 5-6 mm).
FREAK ON PURPOSE
v/Lise Schandorff
Mosetoften 17, 2600 Glostrup
CVR-nr. 38914812