VARENR. OP-3080
Hækleopskrift, pdf, 15 sider
Pris 50 kr
Jeg har virkelig tabt mit hjerte l mosaikhækling på grund af de fantastiske strukturer og de spændende farvespil, man kan opnå. DROPLET-mønstret er et helt tæt og lukket mosaikmønster af dobbelte stangmasker, der giver en god og fast struktur og facon.
Opskriften indeholder masser af billeder og trin-for-trin vejledning samt en simpel syvejledning til indvendigt for og lynlås.
Det skal du bruge:
Merceriseret bomuldsgarn (125 m/50 gram), se garnmængder nedenfor.
Bomuldsstof til for (2 stykker, der er 2 cm længere/bredere end færdig taske/pung).
Vlieseline med limbagside H250 (2 stykker i samme størrelse som færdig taske/pung).
Lynlås (min. 5 cm længere end færdighæklet taske/pung).
Hæklenål 2,5 mm (evt. 3 mm) og nål til endehæftning.
Symaskine, knappenåle, sytråd i samme farve som lynlåsen.
Evt. skulderrem (til taske) eller håndledsrem (til clutch).
Evt. pynt (bomuldssnor, metalring og træperler) til lynlåsen.
Garnmængder (cirka):
Lille pung (H x B = ca. 9 x 15,5 cm):
· Bund og topkant (grundfarve): ca. 15-20 gram.
· Mosaikhæklet del: I alt ca. 20 gram (blandede rester eller fordelt på grundfarven + 6 andre farver)
Stor pung/lille clutch (H x B = ca. 13 x 20 cm):
· Bund og topkant (grundfarve): ca. 20-25 gram
· Mosaikhæklet del: I alt ca. 40 gram (blandede rester eller fordelt på grundfarven + 6 andre farver)
Stor clutch (H x B = ca. 13 x 26 cm):
· Bund og topkant (grundfarve): ca. 25-30 gram
· Mosaikhæklet del: I alt ca. 50 gram (blandede rester eller fordelt på grundfarven + 6 andre farver)
Taske (ca. H 22 x B 26 cm):
· Bund og topkant (grundfarve): ca. 25-30 gram
· Mosaikhæklet del: I alt ca. 120 gram (blandede rester eller fordelt på grundfarven + 6 andre farver)
Hvis der benyttes andet garn end det anbefalede, vil tasken få en anderledes størrelse end angivet. Benyt altid en hæklenål, der passer til den valgte garntype.
FREAK ON PURPOSE
v/Lise Schandorff
Mosetoften 17, 2600 Glostrup
CVR-nr. 38914812