Hvis du har købt opskriften på Englen Gloria, har du også mulighed for at lave DUKKE GLORIA og DUKKE GABRIEL ud fra samme opskrift.
Hvis du vil lave dem på samme måde som mine viste eksempler, kræver det faktisk kun nogle ganske få ændringer, som jeg vil gennemgå her:
DUKKE GLORIA
Glorie og vinger udelades.
Hårsløjfen er hæklet af 50 lm. Luk af og bind en stram knude i hver ende (ca. 1 cm inde) og klip derefter enderne af et lille stykke fra knuderne. Hårbåndet bindes om et par hårlokker i den ene side.
Armbåndet er hæklet af 12 lm med dobbelt tråd Yarn and Colors Glamour. Der hækles 11 km tilbage med start i 2. m fra nålen. Klip garnet, sy sammen og hæft ender. Træk armbåndet ned over den ene arm, inden armen monteres.
Der kan laves et par ekstra hårlokker i anden farve. Jeg har lavet 2 med 25 lm/24 km og 2 med 20 lm/19 km, og de er syet fast tilfældige steder mellem de to hårdele.
Skørtet er hæklet i Yarn and Colors Charming (i stedet for Must-Have og Glamour). Jeg har kun hæklet 5 stm i hver stm-gruppe, da det gav det pæneste resultat.
Jeg har brugt Yarn and Colors Charming i følgende farver til min DUKKE GLORIA:
Hoved, arme, hænder, ben: 043 Pearl.
Hår: 009 Limestone (og 002 Cream til de lyse striber).
Krop: 035 Girly Pink.
Skørt: 038 Peony Pink, 040 Pink Sand og 029 Burgundy.
Fødder: 048 Antique Pink.
Hårbånd: 029 Burgundy.
Armbånd i Yarn and Colors Glamour farve 089 Gold.
Alt er hæklet med hæklenål 3.
DUKKE GABRIEL
Glorie og vinger udelades.
Der broderes små øjenbryn i samme farve som håret med et enkelt sting (se billede).
Munden broderes med en lys rosa farve (i stedet for den mørkerøde). Jeg har brugt Yarn and Colors Must-Have i farven 101 Rosé.
Kroppen hækles som beskrevet i opskriften, men der hækles ikke i BML i omg 8 og 12 (dvs. almindelige fm i disse omg).
Der skiftes til ny farve i omg 10 (og evt. i hver anden omg derfra, hvis blusen skal være stribet).
Jeg har syet et par 10 mm træknapper på blusen, men disse kan sagtens udelades.
Hår: Længden på hårlokkerne ændres som følger:
- 15 lm/14 km i stedet for 25 lm/24 km.
- 12 lm/11 km i stedet for 20 lm/19 km.
- 8 lm/7 km i stedet for 10 lm/9 km.
Jeg har brugt Yarn and Colors Charming i følgende farver til min DUKKE GABRIEL:
Hoved, arme, ben: 043 Pearl.
Hår: 027 Brunet.
Krop: 059 Dark Blue, 002 Cream og 097 Shadow.
Fødder: 097 Shadow.
Alt er hæklet med hæklenål 3 mm.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.